Skift til sommerdæk

Hvert år lægger emnet op til vågne nattetimer, når klokken slår “skift til sommerdæk”. Vi er netop mange, der ikke er klar over, hvornår det liiige er, det skal gøres, og hvorfor dækkene egentlig skal skiftes.

Skift til sommerdæk – Hvornår er det?

Nogen siger, når temperaturen rammer de 5-8 grader. Andre siger omkring påske. I Danmark er der netop ikke et bestemt tidspunkt, du skal skifte fra vinterdæk til sommerdæk. En tommelfingerregel vi i DosAutodele plejer at følge, er at genmontere sommerdækkene, når vejrudsigten fortæller, der ikke længere er risiko for glatte veje og nedfalden sne. Det plejer i Danmark at være omkring starten af april måned.

Hvorfor skal de skiftes?

Som i mange andre tilfælde, så kan dovenskab ikke betale sig, når det kommer til skift af dine hjul. Det kan netop være ligeså farligt at køre med vinterdæk om sommeren, som at køre med sommerdæk om vinteren. Når vi har tørre veje og varmt vejr, har vinterdæk et ringere vejgreb og en dårligere bremseevne.

Dertil kommer, at det også vil kunne mærkes på pengepungen, hvis du ikke får skiftet hjulene - da vinterdæk sluger mere brændstof end sommerhjul.

Hvad siger loven om skift af hjul?

Den danske lov har ikke nogen holdning til, hvornår - eller om - vi skal skifte sommerdæk og vinterdæk.
I vores kære nabolande er loven dog anderledes, og derfor er det altid en god idé, at du tjekker op på det pågældende lands lov om dæk, før du smutter på en roadtrip i påsken. Tjek lovgivningen om dæk for andre lande lige her. 

I Danmark har vi dog et lovkrav om mønsterdybden på dækkene. Dybden skal på både vinterhjul og sommerhjul være på minimum 1,6 mm. FDM anbefaler dog, at dine dæk kun slides ned til minimum 3 mm.

Hvad med helårsdæk?

Det er rigtigt, at helårsdæk naturligvis også er en mulighed. Helårsdæk er et reelt alternativ til sæsonbetingede dæk - idéen er netop, som ordet så fint fortæller, at dækkene er egnede til at køre i al slags føre.

De fleste eksperter mener dog, at helårsdæk ikke er optimale, da de ikke er specialdesignet til et bestemt slags vejr. Er du ofte på vejen, og kan du ikke undvære din bil på dage, hvor vejret driller, vil vi derfor anbefale, at du bruger sæsondæk.

Skift selv sommerhjulene

Har du ikke skiftet dine sommerdæk før, kan det være en god idé at få lidt hjælp.
Du er altid meget velkommen til at kigge forbi vores gør-det-selv-værksted og skifte dine dæk blandt andre bilentusiaster.

Er du ikke i nærheden af Roskilde, kan du også blive hjulpet godt på vej af FDMs video lige her.

Husk, når du skifter dine dæk, at vinterdækkene skal opbevares i et tørt, koldt og mørkt lokale til næste gang, du skal bruge dem. Det er også en god idé at rengøre hjulene grundigt, før du lægger dem på hylden. På den måde sikrer du, at dækkene ikke ældes og slides, når de ligger og venter på dig til næste år.

Gamle sommerdæk skal udskiftes

Det er også vigtigt at udskifte dine gamle dæk til nye dæk fra tid til anden. Er dine dæk over 5 år, bør du få dem tjekket én gang om året af en bilmekaniker. Har dine dæk 10 år på bagen, bør du får dem udskiftet helt. Dækkenes gummi slides netop over tid, og det forringer hjulenes greb på vejen.

Har du brug for hjælp til skift af sommerdæk?

Du kan booke en plads på vores gør-det-selv-værksted i Roskilde , hvor du kan spørge dygtige bilmekanikere til råds. Du er også altid velkommen til at give vores værksted et kald på 46 73 18 05.

Læs også om gode råd til skift af vinterdæk her.

Skift til sommerdæk