Firmaprofil

DOS Autodele i dag - Værksted og Shop til autodele

Forhandler af autodele

I dag er Dos Autodele en af de største forhandlere af reservedele til biler og andre køretøjer i Danmark.  

Med et stort sortiment af autodele, leverer vi reservedele til mere end 425 forskellige bilmodeller. Det betyder også, at hvis du mangler en særlig reservedel til enten en veteranbil eller en importeret bil, er vi den rette at tage fat i. Det er vi lidt stolte over.

DOS Autodeles brede sortiment stammer fra leverandører fra både ind- og udland. Da kvalitet er i højsædet hos os, tjekker vi altid alle produkter igennem, før de bliver en del af vores shop. Vi undersøger i detaljer, om de lever op til den kvalitet, vi ønsker at levere til dig.

Det betyder, at autodelene skal kunne matche kvaliteten af de dele, som leveres fra bilfabrikkerne. Vores mission er netop at hjælpe vores kunder til at finde den bedste autodel, til den rigtige pris, i den rigtige kvalitet.

Et bilværksted til os alle

Dos Autodele er ikke “kun” en forhandler af autodele. Vi er også et værksted med speciale i ekstra besværlige reparationer af din bil. Det betyder, at du trygt kan ringe til os med dé bilproblemer, du har mistet aller mest søvn over. 
Læs mere om vores specialle reparationer her.

DOS Autodele har også et gør-det-selv-værksted beliggende i Gundsømagle, tæt på Roskilde.

Historien bag Dos Autodele

Vi har ikke altid været den største forhandler af autodele i Danmark. DOS Autodele blev grundlagt i 1974 af indehaver Jørgen Jepsen.

Med benzin i blodet og store drømme, startede vi med at sælge spindlere, startere og generatorer for FW.

Dengang var vi placeret på Peter Bangs Vej på  Frederiksberg i små lokaler. Herefter udvidede vi vores sortiment med bremsedele og styretøjsdele til bilen.

Efter endnu et par år rykkede vi DOS Autodele til København NV, hvor vi i flere år havde egen produktion af startere og generatorer til biler. Det næste skridt i vores bilrejse var at ekspandere vores sortiment.

Med behov for større lokaler, valgte vi at flytte til de lokaler, vi har i dag - på Gylddyssevej i Roskilde.

Ambitionerne er stadig høje, og vi sørger løbende for at løfte vores sortiment af autodele til vores kunder.

Auto-G Danmark

DOS Autodele indtrådte i Auto-G Danmark-gruppen den 1.  januar 2008. Auto-G er en sammenslutning af frie danske autogrossister. Vores indtræden har betydet, at vi kan levere et endnu større udvalg af reservedele fra OE leverandører.

Derudover er vi via Auto-G i stand til at tilbyde værkstedskonceptet Autoplus.

Medarbejdere hos DOS Autodele

Jørgen Jepsen: Indehaver

Marianne Jepsen: Bogholder

Kim Laursen: Ekspedient / Lager

Jan Balken: Chauffør/ Lager

DOS autodele